Caching og optimering på WordPress pakker – del 1

Dette er del 1 af 2 omhandlende server håndteret caching og optimering på WordPress pakkerne på InCloud hosting. I denne første del, vil vi se på caching.

Hvorfor server håndteret caching

Der er en række fordele ved server håndteret caching. Den primære fordel er at vi automatisk kan skubbe vores cachet side, ud på CDN servere over hele kloden, så vores side vil blive vist med 20 – 50 ms forsinkelse, ligegyldigt hvor i verden den ses fra. Det er ekstremt hurtig visning, almindelig caching vil være hurtig i den region siden ligger i, og vil typisk have tider på 200 – 300 ms i den region vi er i, og 2 -3 sekunder i resten af verden.

Hvordan styre vi caching fra WordPress

I WordPress har vi det tvungne plugin StackCache. Det styre din caching for dig, og sørger for selv at slette cachen, når der bliver lavet opdateringer på siden. Det er meget sjældent, du behøver at gøre noget som helst i dette plugin, men hvis du har brug for det, kan du manuelt slette cachen fra pluginet. Du kan også tilføje stier der ikke skal caches, hvis det er nødvendigt.

Kan jeg bruge egne caching plugins?

Ja, det kan du godt, men du mister alle fordelene af, at caching pluginet er en del af server-setuppet. Når du bruger diverse caching plugins, vil StackCache som udgangspunkt deaktivere sig selv, så du behøver ikke gøre noget hvad det angår.

Personlig anbefaling

Jeg laver caching og optimering på 4-5 sider om dagen, så vil mene at jeg efterhånden har akkumuleret en rimelig erfaring. StackCache virker rigtig rigtig godt, og er uden sammenligning den bedste metode for caching, i langt de fleste tilfælde. I forhold til de fleste andre caching plugins, sørger StackCache selv for at opdatere indhold, og du vil som udgangspunkt, aldrig opdage at det er til stede. I nogen tilfælde kan det dog være nødvendigt med tvungen caching. Det vil sige, hvis en side aldrig falder til ro ( viser præcis samme indhold hver visning ), vil StackCache aldrig cache indholdet. Det er ikke altid det vi ønsker, og her kan det være nødvendigt med tvungen caching via et plugin. Jeg bruger Hummingbird til dette, og når en side er cachet med Hummingbird, deaktivere StackCache sig selv, på den side. Men min klare anbefaling er kun at bruge Hummingbird eller andre caching plugins, i de meget sjældne tilfælde man har brug for tvungen cache.

Related Articles

Responses